|
Kære Christine!
For en del år siden var vi nogle voksne mennesker samlet omkring dig i
Kalundborg Kirke, hvor vi påtog os et ansvar for dig.
Jeg kan konstatere, at du har været et meget nemt barn, og det skal du
have tak for.
Forrige sommer lavede Baz Lurman (?) en slags sang, som hed "(Always
wear) Sunscreen", hvor han bl.a. rådede lytterne til ikke at læse
bankudskrifter og trøstede med, at man også kan udvikle sig, når man er
over 40 år (bifald fra den ældre del af forsamlingen).
Således vil du naturligvis også få mange råd med på vejen, og jeg har
fuld tiltro til, at du vil være i stand til at finde ud af hvilke råd,
der er gode, og hvilke, der ikke er det.
Især dine forældre vil naturligvis forsøge at råde dig i stort og
småt, og på det punkt kan jeg trøste dig med, at det stopper aldrig
(kærligt klap på Farmors skulder).
Tak fordi vi måtte være med i dag, tillykke med konfirmationen og held
og lykke med at træffe de rigtige valg i fremtiden.
Kærlig hilsen
Farbror Bjarne & familie
|