Christines konfirmation den 9. maj 2002
Den lille nisse rejste med ekstra post fra land til land hans agt det var at hilse på verdens største mand Han kom, hvor der var gilde og gæsterne de sang så glad de bladred' rundt i sangen bestandigt vendte blad. Han mored' sig gevaldigt, han vendte bladet gang på gang, og vi vil også prøve, at synge denne sang. Vi vender stadig bladet, og ser, hvad der mon komme vil, og nok en gang vi vender, og vender en gang til. Vi bliver ved at vende, vi synes, der er vældig grin, for der må jo da være i enden en rosin. Og stadigvæk vi bladrer - og nok en gang - ja den er fin og når vi sådan bladrer, vi gør os helt til grin. Og en gang til vi bladrer, for tiden skal med noget gå når blot vi stadig vender, vil visen enden få. Men vi vil stadig bladre, for alle tænker jo som så, når bare vi får bladret, så vil vi enden nå. Og alt det vrøvl og bladren det var jo bare - ja for hvad? Kun for til sidst at sige et hjert'ligt "TAK FOR MAD".