|
I
østen stiger solen op
Tekst: B. S. Ingemann, 1837
Melodi: C. E. F. Weyse, 1837
I østen stiger solen op,
den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.
Den kommer fra den favre kyst,
hvor paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.
Den hilser os endnu så smukt
fra edens morgenrød,
hvor træet stod med evig frugt,
hvor livets væld udflød,
Den hilser os fra livets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Bethlehem,
som østens vise fandt.
Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra paradisets kyst,
hvor livets abild gror.
Og alle stjerner neje sig,
hvor østens sol går frem:
Den synes dem hin stjerne lig,
der stod ved Bethlehem.
Du soles sol fra Bethlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit paradis.
Den
Gud der skabte lyset
Tekst: Holger Lissner, 1985
Den Gud der skabte lyset,
han skabte også dig
og lagde lys og varme
i dine øjnes leg.
Hver gang du ser på andre
og slipper lyset ud,
så glæder du din skaber,
så priser du din Gud.
Den Gud der skabte smilet,
han skabte også dig.
Han gav dig smil og latter
og lyst til sjov og leg.
Hver gang det bobler i dig,
og latteren vil ud,
så glæder du din skaber,
så priser du din Gud.
Den Gud der skabte tronen,
han skabte også dig
og nynned i dit øre
en lyst til toners leg.
Hver gang du fanger klangen
og rigtig synger ud,
så glæder du din skaber,
så priser du din Gud.
Den Gud der skabte ordet,
han skabte også dig
og lod dig finde glæde
ved ord og tankers leg.
Hver gang du møder andre
og tanken spændes ud,
så glæder du din skaber,
så priser du din Gud.
Den Gud hvis liv er Ånden,
han åndede på dig,
fordi han ville skabe
dig til at elske sig.
Hver gang du er af sandhed
og kærligt spiller ud,
så ligner du din skaber,
så ærer du din Gud.
Op
al den ting, som Gud har gjort
Tekst: H. A. Brorson, 1734
Melodi: Bøhmisk melodi, omkring 1550
Op al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.
Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.
Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale!
Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle!
Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge,
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge!
Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt han kige ind
og ser så mange munde!
Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker!
Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og set den store kæmpetrop
af blide engleskarer!
Hvad skal jeg sige? - Mine ord
vil ikke meget sige:
O Gud, hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!
Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
Og himlen svare: Amen!
Nu
fryde sig hver kristen mand
Tekst:
Martin Luther 1523
Nu fryde sig
hver kristen mand
og springe højt af glæde!
Ja, lad os alle trindt om land
med liv og lyst nu kvæde!
For Gud, så god, som han er stærk
har gjort et herligt underværk
betalt i dyre domme.
I Djævlens fængsel
var jeg sat,
jeg var fordømt til døde,
min synd mig knuged dag og nat
med megen angst og møde;
jeg altid dybere sank ned,
der var ej vej til salighed,
i synden var jeg fangen.
Min dyd og
gerning hjalp mig ej
den død at overvinde;
den stærke Djævel sagde nej,
han lod sig ikke binde;
jeg givet var i fjendens vold,
han trued mig med syndens sold
og dom til evig pine.
Da ynked Gud i
evighed
min jammer og elende,
han tænkte på barmhjertighed
og ville hjælp mig sende;
sit hjerte vendte han til mig
og kosted derpå faderlig
det kæreste, han havde.
Han talte til
sin kære Søn:
Nu vil jeg mig forbarme;
drag ud, mit hjertes krone skøn,
vær frelser for den arme;
gå, hjælp ham ud af syndens nød,
og dræb for ham den bitre død,
og lad med dig ham leve!
Guds Søn sin
Fader lydig var,
han kom til os på jorden,
født af en jomfru ren og klar,
han er min broder vorden;
så lønlig førte han sin magt,
bar alskens nød og liden pragt
for Djævelen at fange.
Nu siger han:
Kom hid til mig,
tag evigt liv til gave!
Jeg led den bitre død for dig,
at du den arv skal have;
nu er jeg din, og du er min,
min bolig skal og være din,
os skal ej fjenden skille.
Trosbekendelsen
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt
hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himmelens og
jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor
Herre,
som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders,
den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige almindelig
kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.
Amen.
Alle
mine kilder...
Tekst
:
Nikolaj
Frederik Severin Grundtvig (1783-1872)
Musik:
Thomas Linneman Laub (1852-1927),
Alle
mine kilder skal være hos dig!
Det var Guds-ordet i gamle dage
til det folkefærd uden mage
som bar på vor Herres moder hos sig
Alle
mine kilder skal være hos dig!
Det var Guds-ordet i tidens fylde
da han fødtes, som engle hylde
da Jomfru Marie ham bar hos sig
Alle
mine kilder skal være hos dig!
genlød røsten fra Himmel åben
Fader-røsten ved Jesus-dåben
Min Søn! jeg har velbehag i dig
Alle
mine kilder skal være hos dig!
Det er Guds-ordet i nådens dage
til det bad, som er uden mage
Ånds-badet, vor Herre bar i sig
Alle
mine kilder skal være hos dig!
Det er Gud Faders den høje tale
til den dåb, som i jordens dale
vor Herre han bærer skjult i sig
Alle mine kilder skal være hos dig
Af dig genfødes skal jord og himmel
folks og tungers og stjerners vrimmel
med alt, hvad jeg evig bar i mig!
Tak,
Gud, for denne lyse morgen
Tekst: Inge Schrøder-Hansen
1963
Musik: Martin G. Schneider 1963
Tak, Gud, for denne lyse morgen,
tak, Gud, for denne nye dag.
Tak, Gud, for kærlighed og varme
jeg kan leve af.
Tak, Gud, for mine gode venner,
tak, Gud, at nogen elsker mig.
Tak, Gud, at også mine fjender
elsket er af dig.
Tak, Gud, for evner og for kræfter,
tak, Gud, for hver ide jeg fik.
Tak, Gud, for ord at lytte efter
og for skøn musik.
Tak, Gud, for glæden ved at slide,
tak, Gud, for leg og dovneri.
Tak, Gud, når jeg hver dag kan vide
at jeg har værdi.
Tak, Gud, selv når det hele ramler,
tak, Gud, du holder fast ved mig.
Tak, Gud, når du af stumper samler
meningen hos dig.
Tak, Gud, for det dit ord har sagt mig,
tak, Gud, for hjælp når jeg er svag.
Tak, Gud, for glæden ved at leve
denne lyse dag.
|