|
Mandag
den 13. maj - dvs. "blå mandag" - tilbragte
Christine i Tivoli sammen med tre af sine skoleveninder. |
|

Fra venstre: Anne
Mette, Anne, Johanne og Christine
|
|
|
Når frokosten har bestået af beefsteak med
salat og grøntsager til rimelig pris, må
der tages revanche, når middagen skal indtages. De fire pigers valg
faldt derfor på Café Ketchup, for Fast-Food skulle det ihvertfald ikke
være. De havde sat næsen op efter kvalitet. Hvor skulle de vide, at
netop dette spisested - afløseren for Divan 1 - var Københavns nye
In-sted for de unge, de smarte, de rige, dem med succes eller blot på
vej.
Men der sad de som de eneste konfirmander forskanset bag menukort så
store, at tjeneren havde besvær med at få øjenkontakt med dem. Men
det lykkedes og bestillingen lød på 4 kalvemørbrad med sprængt
oksebryst og årstidens
grøntsager - dertil et køligt glas Coca Cola.
Regningen lød på små 1300 kr. Det var måske lidt mere, end de 4
piger på forhånd
havde sat af til en kvalitetsmiddag, men de var også enige om, at
mørbraden var superlækker og pengene værd. For som Christine senere
sagde til sin bekymrede farmor, da denne spurgte, om Christine ikke
synes det var dyrt: "Nej, for vi havde jo råd til det!" |
|