9. maj 2002
(Mel.: Hallo charmør!)

Hallo charmør!
Har vi to ikke set hinanden før?
Hvor var det nu, det var? Bekend kulør!
Ja undskyld jeg spør’!

Der var en gang en pige,
som fødtes først i januar.
Hvor findes hendes lige?
Det spurgte hendes mor og far.
Hun var et lille kejserbarn, sød og rund,
og så - naturligvis - kom denne sang fra deres mund:
Hallo charmør!
Vi har vist ikke set hinanden før!
Hvor kommer du mon fra? Bekend kulør!
Ja undskyld vi spør’!

Men først - på fødegangen -
da mødte hun sin stolte far.
For mor af søvn blev fangen,
da lægerne i hende skar.
En sang om lærken trøstede det lille nor,
der sendte ham et blik, som rummed’ alle disse ord:
Hallo charmør!
Har jeg mon ikke hørt dig synge før?
Hvor var det nu, det var? Bekend kulør!
Ja undskyld jeg spør’!

Museum i missionen!
Den tanke var da genial!
I fremtidsattraktionen
fandt pigen selv den store sal.
Mens mor og far de målte op og hjernen brød,
sang pigen med sin klare røst så ren og fin og sprød:

Hun synger som en lærke
og danser som en hip-hop star!
Vist må man det bemærke,
når hun til mesterskab er klar.
Med rytmeboks i kroppen vises far og mor
den nye dans, som de må følge op med disse ord:
Hallo charmør!
Vi har vist ikke set den dansen før?
Hvor’n var det nu, den var? Bekend kulør!
Ja undskyld vi spør’!

I kortspil er hun hajen -
og det er nemlig ganske whist
- med styr på rævestregen
og øje for så snu en list.
Hun vinder over mor og far og farmor med,
så man forundres over, at de gider blive ved:
Hallo charmør!
Skal vi nu spille kort som ofte før?
Hvad mon du melder nu? Bekend kulør!
Ja undskyld vi spør’!

Der er i dag en pige,
der stråler som en lille sol.
Det er fordi, hun lige
har rejst sig fra en kirkestol.
Nu oprandt dagen, du så spændt har ventet på,
og så - naturligvis – i denne sang vi sige må:
Hallo charmør!
Det siger vi nu som så ofte før!
For det er det du er! En sød aktør
så fuld af humør! 

Tillykke fra mor & far