præsenterer

DEN DANSKE TEGNESERIETRADITION
- et århundredes danske tegneserier

se også: Tema - Danske serier (i: Rackham)

I takt med at opblomstringen af en stor gruppe talentfulde, danske tegneserieskabere, steg antallet af danskproducerede tegneserieudgivelser i 1980erne.
På tærsklen til det nye årtusinde leder en ny gruppe fortællelystne danske tegneserieskabere efter udgivere til deres tegneserier.
De skal løfte arven efter årtiers bidragydere til den danske tegneserietradition. En tradition, der er ligeså gammel som århundredet, og som primært har givet udtryk for dansk humor.

Carl Røgind og Storm-P.

Den barokke humorist og multikunstner Storm-P. (1882-1949) regnes som den danske tegneseries første målrettede udøver med avisstrips som De tre små mænd og Nummermanden startet i 1913 og Peter og Ping startet i 1922.
Sidstnævnte tegnede Storm-P. med international succes indtil sin død i 1949.
Ofte betegnes Storm P. som skaber af den danske tegneserietradition, på trods af at den 10 år ældre københavnske tegnelærer Carl Røgind (1871-1933) allerede leverede humoristiske tegneserieforløb til danske børneblade og satiriske magasiner i århundredets første årti.

Oscar Knudsen og klassikerne

Ligesom Carl Røgind leverede Oscar Knudsen (1898-1971) fra 1920'erne tegneserieforløb til danske børneblade. Enkelte af disse havde humoristisk indfaldsvinkel til sit stof, men Oscar Knudsens kendetegn blev lange, spændingsladede tegneserieføljetoner, som i flere tilfælde hentede sit stof fra litteraturens klassikere.
I 1930'erne begyndte det københavnske pressebureau P.I.B. ligeledes at udvikle og distribuere dansk skabte tegneserieudgaver af bl.a. Dumas, Marryat, Cooper, Scott og Andersens litterære klassikere.
Ligesom Oscar Knudsens fremtrådte disse tegneserier i en klassisk, velillustrerende streg og med udførlig tekst under billedrammerne - en stil, som fulgte den danske, episke tegneserie frem til 1960erne.

Humor

I 20rne og 30rne fik Storm P. følgeskab på avisernes tegneseriesider af tegnere, som i enkle stripforløb - og for fleres vedkommende inspireret af amerikanske forbilleder - leverede daglige eller ugentlige humoristiske pointer med udspring i danskernes hverdag eller mentalitet.
Blandt disse finder man Helge Hall (1907-83), Ingvar (1908-51), Kaj Engholm (1906-88) og Arne Ungermann (1902-81). Det internationale trumfkort fra denne periode blev Henning Dahl-Mikkelsen (1915-82), som under pseudonymet Mik startede verdenssuccessen Ferd'nand i 1937.
I 40rne og 50rne begyndte endnu en gruppe tegnere at arbejde indenfor den humoristiske striptraditions forskellige genrer. Blandt disse var Jørgen Mogensen
(f. 1922), Cosper Cornelius (f. 1911), Henning Gantriis (1918-89) og Erik Bille (f.1926), som alle udsprang af gruppen omkring det "uartige" humorblad Hudibras (startet 1943), og Holger Philipsen (1912-93). Under fællespseudonymet MOCO fik Jørgen Mogensen og Cosper international succes med dagstrip'en Alfredo.
Sidste "skud" på denne stamme er den Mort Walker- inspirerede Werner Wejp Olsen/WOW (f.1938), Henrik Rehr (f.1964), Torben Osted (f.1945) og Bo Secher (f.1946), mens Carsten Graabæk (f.1947), Ivar "Olfax" Gjørup (f. 1945), Nikoline Werdelin (f. 1960) Phillip Stein Jönsson (f.1960) og Karsten Hansen (f.1949) har erstattet den enkle humor med en mere sofistikeret i deres hverdagsstrips.

Arne Ungermann:
Hanne Hansen

Dansk humor?

Både Storm-P. og Helge Hall stjal hæmningsløst ideer og humoristiske pointer fra udenlandske kolleger.
Mik og MOCO fik international succes med deres pantomime-strips ved at være tilpas almene i deres humoristiske indfaldsvinkler. Det samme var både Ingvar og Engholm - og tildels Philipsen.
I dag fortsætter WOW, Rehr, Osted og Secher denne linie.
Hvis man skal indkredse en speciel dansk humor bliver det hos Ungermann, Mogensen og Gantriis, som med stille underfundighed tager udgangspunkt i danskernes hverdag og særheder. Eller det bliver hos Graabæk, Werdelin og Olfax i deres aktuelt ironiske og satiriske blotlægning af dansk mentalitet og selvhøjtidelighed.
Hos disse tegneserieskabere møder man det, der kendetegner megen dansk humor: afvæbnende selverkendelse.

Harry Nielsen:
Willy på eventyr

I 1940rne og -50erne så en række episke avis- og ugebladsserier dagens lys. Inspirationen kom først og fremmest fra amerikanske adventurestrips, men også Danmarks oldtidshistorie leverede stof til disse serier.
2.verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark var med til at sætte denne produktion i gang, fordi det var svært at skaffe tegneserier fra Storbritanien og USA.
Siden 1923 havde det danske ugeblad Illustreret Familiejournal gjort engelske Walther Booths spændingseventyrserie Rob the Rover til en institution i bladet under den danske titel Willy på Eventyr.
Da papirrestriktioner i 1941 stoppede serien i England blev den fortsat i Danmark af illustratoren Harry Nielsen (f.1896). Samtidig videreførte han ligeledes i Illustreret Familiejournal den eventyrinspirerede småbørnstegneserie Bamse og Dukke Lise.
I 1942 måtte ugebladet Dansk Familieblad for en tid tage afsked med Flash Gordon. Som erstatning skrev Paul Hilsø Styrmand Rask, som Helge Hansen (f. 1911 ) omsatte til tegneserie.
Eventyr, spænding og romantik fandt man ligeledes i Svend Ottos (f.1916) Børnene på Sydhavsøen i ugebladet Hjemmet fra 1941, mens ugebladet Landet i højere grad dyrkede de nationale dyder i episke serier med temaer fra Danmarks glorværdige fortid.
Flere af disse serier fortsatte i årene efter Tysklands nederlag i 1945 og fik følgeskab af en række andre episke serier i 1950erne, -60'erne og -70'erne - udført af bl.a. Helge Hansen, Willy Nielsen (f.1899), Birthe og Henning Aksby (f.1919), Robert Viby (f.1929), WOW, Thomas Arnel (f.1922) , Knud V. Larsen (1930-2002) og den i Danmark bosiddende spanier Jaime Vallvé (f.1929).
Willy Nielsens vidtfavnende historiske epos fra Danmarks oldtid, Egene, blev i 1950'erne en institution i tegneseriemagasinet Skipper Skræk, mens Knud V. Larsens mysteriestrip fra 1870'ernes Europa, Dr. Merlind, fandt en stor læserskare i det danske dagblad Berlingske Tidende  i 1970'erne.
Dermed havde den episke danske avisstrip stort set udspillet sin rolle. Til gengæld stod en stor gruppe unge tegnere parat til at overføre traditionen til albumformat.

Harry Nielsen:
Bamse og Dukke Lise

Sjove dyr

Også den episke "funny animal"-tradition fandt vej til aviser og ugeblade, bl.a. i form af Carla (f.1906) og Vilhelm Hansens (1900-92) hyggelige børnestrip Rasmus Klump, som siden starten af 1951 også er blevet en succes udenfor Danmarks grænser - ikke mindst i Tyskland under titlen Petzi.
I 1950'erne forsøgte Kjeld Simonsen at give Vilhelm Hansen konkurrence med dagstrip'en Eventyrklubben. Hvad angik eventyr, fantasi, komik og udtryksfuld figurtegning var den Rasmus Klump overlegen. Men læserne foretrak i det lange løb den "hyggeligere" Rasmus Klump.
I dag videreføres denne genre af Gil Johansen (f.1932) i en hyggelig, rund og børnevenlig steg og af Mårdøn Smet (f.1961), som med udspring i det traditionsbundne har trådt nye, personlige stier for de sjove dyr.
Også Jonas Wagner (f.1964) har med held forsøgt sig indenfor genren med den vellykkede børnesolidariske albumserie Frøken og Flyver. Det samme har Peter Kielland-Brandt (f.1960), hvis tekstløse Fisk udnytter funny animal-genrens udtryksfulde elementer.

Storm P.:
De tre små mænd
og nummermanden

Storm P:
Peter & Ping

Carl Røgind:
Fyrtårnet og Bivognen

Oscar Knudsen:
Fyrtøjet

Helge Hall:
Hans og Grete

Helge Hall:
Nullerten

Ingvar:
Prins Pilfinger

Kaj Engholm:
Fedthas

Kaj Engholm:
Far til fire

Henning Gantriis:
Livets gang i Lidenlund

Helge Hansen:
Styrmand Rask

lillegut

Birthe & Henning Aksby:
Lillegut

Kjeld Simonsen:
Eventyrklubben

Egmont

Tidligt begyndte Egmont H. Petersens forlag Gutenberghus (nu Egmont/Serieforlaget) i København at udgive tegneserier. Den store succes kom i 1949 med udgivelsen af månedshæftet Anders And & Co. Sidst i 1950erne blev det til en ugentlig tilbagevendende begivenhed.
Siden starten af 70erne har forlaget haft en større egenproduktion i gang af Disney- tegneserier til dette hæfte udført primært af udenlandske forfattere og tegnere. I dag har forlaget også danske tegneserieskabere på lønningslisten. Blandt disse befinder sig Flemming Andersen (f. 1968), hvis streg står i gæld til den italienske Disney-stil. Alligevel erkender han klart sin inspiration af Carl Barks.
Det samme gør Freddy Milton (f.1948) i sine Søren Spætte, Gnuff  og Anders And- tegneserier. Mens han ikke har haft svært ved at finde udgivere til de to første i Danmark, har han videre kun fået få af sine Anders And-episoder publiceret i det danske Anders And & Co. Den blødt politiske stillingtagen, som Miltons serier udtrykker, er Egmont helst fri for. Til gengæld har hans Disney-serier fundet et marked både i Holland og USA.

Mellem tradition og fornyelse

60'er- og 70'er-ungdommens interesse for amerikanske superhelteserier og fransk/belgiske tegneserier og den ballast af mindeværdige danske tegneserieoplevelser, de medbragte fra barndommen, resulterede i 1980'erne i en række gode udøvere af mediet. I dag, hvor de igennem to årtier har fået mulighed for at markere sig med en række bemærkelsesværdige tegneseriealbum, udgør de grundstammen af etablerede, danske tegneserieskabere.
Denne gruppe er også leveringsdygtig i både traditionelle og nyskabende tegneserier, underfundig humor og spændingsmættet action og logiske, velstrukturerede episke forløb indenfor strip- og albumtraditionen for børn, unge og voksne. Disse tegneserieskabere gør sig desuden bemærket gennem vedkommende beskrivelser af den verden, de er vokset op i, og de mennesker, som befolker den - både i historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv.
Blandt dem finder man - foruden bl.a. Milton, Smet, Kielland, Rehr, Graabæk, Olfax og Werdelin - tegneserieskabere som Sussi Bech (f.1958), René Birkholm (f.1957), Kræsten Krum Byskov (f.1957), Peter G. Heydenreich (f.1962), Flemming Jeppesen (f.1955), Rune Kidde (f.1957), Orla Klausen (f. 1946), Paul Arne Kring (f.1953), Frank Madsen (f.1962), Peter Madsen (f.1958), Ingo Milton (f.1954), Hans Ovesen (f. 1943), Ole Pihl (f.1952), Niels Roland (f. 1958) og Bo Torstensen (f.1960).
Blandt periodens mest markante og mest danske tegneserieskabere befandt sig også Claus Deleuran (1946-96), som rakte fra den politisk underfundige satire i episke tegneserier som Thorfinn  og Rejsen til Saturn til bred, mesterlig og kærlig skildring af Danmarks historie fra "big bang" til vikingetiden i Illustreret Danmarkshistorie for folket.

Fra 1990'erne ind i fremtiden

Ved tærkslen til det nye årtusinde er mængden af talentfulde danske tegneserieskabere så stor som aldrig før. Samtidig oplever man, at konkurrencen fra de nye medier om publikums gunst gør det sværere for tegneserieforlagene at satse på omkostningtunge nationale produktioner.
1980'ernes etablerede generation - suppleret med bl.a.  Lars Horneman (f.1966) og Rune Fleischer (f.1967) - er i 1990'erne fortsat med at give publikum gode, engagerende og vedkommende tegneserieoplevelser indenfor de kendte rammer.
Etablerede tegneserieskabere som Mårdøn Smet, Peter Kielland Brandt, Bo Torstensen og Peter Madsen søger samtidig nye veje for tegneseriernes indhold og form. I disse bestræbelser har de i 90'ernes første halvdel fået følgeskab af Ole Comoll Christensen (f.1964), Kim Hagen (f.1967), Rasmus Bregnhøi, Teddy Kristiansen (f.1964) og Peter Snejbjerg (f.1963).
For de to sidstnævnte har det betydet et afgørende gennembrud i USA, hvor også Henrik Rehr og Kim Hagen så småt er begyndt at udfolde sig.
Danske tegneseriefanzines som Achtung og Fahrenheit har i midten af 1990'erne fungeret som tumleplads for unge talenter som Thomas Warming, Rasmus Juul P., Jan Solheim, Søren G. Mosdal og Bjarne Hansen. Ligesom et andet ungt talent, Simon Fellah, er de i besiddelse af en bemærkelsesværdig tegneseriekunnen, som peger frem imod, at de på et tidspunkt får plads i de etableredes rækker.
På tegnebordet har de en række spændende projekter, som i større eller mindre omfang har fået støtte fra Kulturministeriets Tegneseriefond/Litteraturrådets Tegneseriepulje, der hvert år - indtil videre indtil 2002 - har uddelt 425.000 kr. til støtte for og udvikling af danske kvalitetstegneserier. Også Bregnhøi, Hagen, Fleischer, Smet og Torstensen har fået andel i fondsmidlerne til udvikling af tegneserier, som for et pars vedkommende har trådt nye stier for tegneserien. Andre er vellykkede forsøg på igen at give børn og unge tegneserier, som imødekommer og engagerer med vedkommende historier.
Umiddelbart har den snart 100-årige danske tegneserietradition det altså godt både på det traditionsbundne og på det nyskabende plan. Hvis forlag og publikum vil kunne den også have en fremtid i næste årtusinde!
Men vil de det? I 2004 tegner billedet sig noget dystert. Sussi Bech og Peter Madsen er på vej med nye Nofret- og Valhalla-album. Teddy Kristiansen og Peter Snejbjerg har stor succes i USA  - Bjarne Hansen og nu også Christian Højgaard endnu i mindre målestok. Thomas Thorhauge har vist flaget også i Frankrig. Men på  den danske forlagsfront er det stort set kun Fahrenheit, Modtryk og et par små forlag, der viser det danske flag, når det gælder albumudgivelser - i små oplag! Så lige nu er det svært at se en fremtid for danske tegneserier ud over dem, der publiceres i dagbladene.

.

 OPSLAGSTAVLEN