|
Forlaget desAHJn |
|
| |
|
Om forlaget
Forlaget desAHJn har som hovedformål at
udgive publikationer med et indhold præget
af mine fritidsinteresser. En af disse er
indsamling af viden om og dokumentation af
den by, hvor jeg voksede op, stationsbyen
Jyderup på Vestsjælland, og dens historie
indtil 1970.
At det er slutåret for min interesse, er
ikke tilfældigt. Det var året, hvor
sognekommunen Jyderup indgik i en ny
storkommune, hvor den nyanlagte Skovvejen
skabte nye muligheder for borgernes
mobilitet, hvor supermarkedskæder for alvor
begyndte at give de små detailhandlende
konkurrence, og hvor byens kulturelle
centrum, Hotel Skarridsø, ophørte som hotel.
Kort sagt, 1970 var året som satte punktum
for den udvikling, der startede med anlægget
af Nordvestbanen i 1874, og året, hvor
startskuddet lød til en ny.
Denne interesse er resulteret i bøgerne
Jyderup-fotos - dengang og nu! og
Stationsbyen Jyderup - et signalement med
tilbageblik til tiden før samt i to
lokalhistoriske postkort.
I 2012 afsluttes dette lokalhistoriske
projekt med bogen Ved juletid i Jyderup,
som udkommer i november, samt med en mere
privat orienteret bog om min egen families
tilknytning til Jyderup, Herfra min
verden går!
Anders
Hjorth-Jørgensen |

|
|
|
| |
Fjorddalsvej 3, 4400 Kalundborg
tlf. 26 23 32 20, e-mail:
desahjn@mail.dk |
|
|
| |
|
|
Design & tekst:
©
2012 by Anders Hjorth-Jørgensen |
|