Willy Nielsen

Willy Nielsen blev født i 1899 i Århus. Han blev uddannet som typograf og arbejdede derefter hjemme med sit eget reklamebureau, hvor han illustrerede annoncer til diverse tryksager. Samtidig drømte han om en karriere som kunstmaler, hvilket resulterede i en række oliemalerier i naturalistisk stil, teknisk dygtigt udført.
Senere begyndte han at gennemillustrere varekataloger for Sommers Magasiner og Daells Varehus.
I 40´erne leverede han en samleserie med skibets historie - efter Rich´s-album modellen - til lakridsfirmaet Haribo. Samtidig illustrerede han en del børnebøger, bla. eventyrsamlinger redigeret af Jytte Rybøl samt Ellis´ indianerromaner. Ligeledes leverede han illustrationer til flere ugeblade.
Willy Nielsen interesserede sig levende for oldtidens historie og tilbragte massevis af timer med research på Nationalmuseet. Derfor henvendte han sig til Allers forlag med udkast til en tegneserie om denne periode. Resultatet blev Egene, som startede i ugebladet Skipper Skræk nr. 7/1948 som helside og fortsatte indtil nr. 20/1961. Fra nr. 11/1953, hvor ugebladet gik fra folio til normalt hæfteformat, fik serien to helsider til rådighed.
Egene sender straks sine hovedpersoner Eg og Gry på en større rejse i selskab med seriens brådne kar, Arg, og de to retskafne fæller Bue og Fro. Indenfor seriens rammer varer rejsen højst et par år, men Willy Nielsen var ikke blind for, at en god historie, som skal fastholde læserne, giver sig rigelig tid og rummer et pænt antal nervepirrende situationer.
I 13 år formåede han at holde sine læsere i konstant spænding om begivenheder, som udspillede sig over en 2-3 årig periode. De sidste to år af seriens levetid foregår således indenfor en tidsramme af et par måneder.
Egene starter i Danmark i den ældre stenalder, hvor den yngre begynder at trænge sig på. Men på sin rejse, som ender i Romerriget på en Middelhavsø, træffer Eg både på bronzealder - og jernalderkulturerne, inden han ender i den højt udviklede græske og romerske kultur.
I relation til oldtidens historie er tegneserien fuld af fejl, men set i sin sammenhæng virker Egene logisk og historisk korrekt. Selv slutningen, hvor Eg og hans venner kommer tilbage til Danmark og lynhurtigt vender udviklingen fra stenalder til jernalder, er en logisk konsekvens af fortællingens udvikling.
Egene er en dansk pendant til Prins Valiant. Lige som Hal Foster fortæller Willy Nielsen sin historie uden talebobler - dvs. med tekst under billederne.
Heller ikke i Egene kan tekst og billede undvære hinanden. Teksten, som i en periode desværre præges af en lidt for knudret, tilstræbt "gammeldags" sprogbrug, udbygges væsentligt af de visuelle udsagn. Specielt er Willy Nielsens stemningsmættede billeder, detaljerede miljøer og karakterfaste figurer bemærkelsesværdige. Selv Tørk Haxthausen var i sit debatskrift imod tegneseriemediet, Opdragelse til terror, parat til at give Egene en betinget ros:"...en amatørmæssigt tegnet serie, omend blødere i linjer og farver end de amerikanske og præget af en tydelig bestræbelse for at gribe serieteknikken an på en mere personlig måde ... Ligesom Prins Valiant har Egene også det fortrin fremfor de almindelige serier, at teksten står samlet under billederne, ikke i bobler inde i dem. Disse to serier giver et fingerpeg med hensyn til, hvad der kunne opnås med serieteknikken, hvis man for alvor ville gøre en indsats."
Egenes mange kvaliteter til trods er det tvivlsomt, om ret mange af dagens danske tegneseriekunstnere vil give Haxthausen ret!